

Elektriker med interesse for alarmer og adgangskontrol - vi lærer dig op - Sorø
Gi Group er et internationalt rekrutterings- og vikarbureau med mere end 500 afdelinger og 40 lande.
På vegne af vores kunde med base i Sorø, søger vi en elektriker, der har lyst til at udvikle sig til sikringstekniker og lære alt inden for alarmer, adgangskontrol og videoovervågning.
Vores kunde arbejder med den nyeste teknologi inden for intelligent og aktiv overvågning - fra standardssystemer til avancerede løsninger. Der arbejdes bl.a. med NOX, som samler adgangskontrol, tyverialarm, videoovervågning samt bygningsstyring i én samlet platform.
Du bliver en del af et lille team, hvor man hjælper hinanden og arbejder meget selvstændigt.
Når du ikke er ude hos kunder, kan du have supportopgaver hjemmefra eller fra kontoret.
Vi søger dig, der er uddannet elektriker (eller har en anden relevant teknisk baggrund) og er motiveret for at lære sikringsområdet. Du trives i et miljø med frihed under ansvar, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor god kundeservice er vigtig.
Dine opgaver:
- Installation af sikrings- og overvågningsløsninger hos erhvervskunder
- Programmering, opsætning og dokumentation
- Service hos abonnementskunder
- Fejlretning og opfølgning
- Planlægning via bookingsystem
- Remote supportopgaver på kontoret/hjemme
- Udarbejde tilbud
- Vagtordning med meget sjældne udkald
Din profil
- Uddannet elektriker eller anden relevant teknisk baggrund
- Du behøver ikke have erfaring med alarmer - vigtigst er, at du er villig til at lære
- Har du kendskab til alarm, adgangskontrol, videoovervågning er det en fordel (fx SPC, AJAX, NOX, Milestone, Dahua)
- Du leverer kvalitetsarbejde og arbejder struktureret
- Du trives med selv at plnalægge en stor del af din hverdag
- Du kan fremvise en straffeattest og kørekort
- Du behersker dansk i både tale og skrift
- Du yder god kundeservice og har sans for mersalg
Vores tilbud
- Fast månedsløn efter kvalifikationer + pension
- Fuldtid, 37 timer pr. uge og fastansættelse. Fleksible arbejdstider, men et plus hvis det kan ligge fra kl. 07:00-15:00 eller 08:00-16:00
- God oplæring og mulighed for kurser
- Servicevogn med alt nødvendigt udstyr
- Mulighed for at arbejde med en bred vifte af sikringsløsninger - fra klassiske alarmsystemer til avanceret TV-overvågning
Din ansøgning
For at ansøge skal du blot klikke på »Ansøg nu«. Der kan du indtaste dine kontaktoplysninger og uploade dit CV og dine ansøgningsdokumenter. Det vil kun tage dig ca. 1 minut. Vi holder løbende samtaler med kandidater, så tøv ikke med at ansøge allerede i dag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!